EKSTRA SÆK 

For de kommuner og renovationsselskaber, der vil gøre det enkelt og hurtigt for borgerne at købe en ekstra sæk, når behovet opstår, så tilbyder vi den digitale ekstra sæk løsning.

IMG_20180214_093724.jpg
 

 

Ved at bruge vores digitale løsning kan borgerne undgå at skulle på genbrugspladsen for at købe ekstrasække eller at skulle bestille sækkemærker, som først skal leveres hjem med posten.

Løsningsindhold

Brugeren kan vælge at betale med:

  • Sms via mobiltelefonen

  • Dankort eller MobilePay i webshop

  • Sms, Dankort eller MobilePay i App, f.eks. AffaldsApp

Uanset betalingsform, så modtager borgeren en kvittering med en unik 6-cifret kode, som sættes på en almindelig sæk. Sækken tages med ved næste normale afhentning. Skraldemanden har vha en responsiv website mulighed for at kontrollere kodens ægthed i forbindelse med afhentningen. 

Open Experience varetager ansvaret for hele proceduren, herunder aftale med Nets og Quickpay vedr. indløsningsaftalen og Danske Bank vedr. MobilePay.

Moduler

Sms betalingen indebærer, at brugeren blot bestiller og betaler ved at sende en sms til 1204. Prisen for ekstrasækken trækkes fra brugerens telefonregning, og nettobeløbet for transaktionen overføres til kommunen eller renovationsselskabet. 

Web-løsningen indebærer, at brugeren kan betale med Dankort og/eller MobilePay. Dette foregår via en webshop, der implementeres på hjemmesiden. Brugeren kan i denne variant foretage køb af flere koder i samme transaktion.

I App-løsningen har brugeren mulighed for at vælge mellem tre forskellige betalingsformer. Det sker direkte i AffaldsApp - hurtigt og enkelt.

Referencer

Sms-løsningen er implementeret af: Aalborg Forsyning, Frederikshavn Affald, Ikast-Brande Kommune, Revas, Renosyd, Kolding Kommune, Randers Kommune og Thisted Kommune.

Web-løsningen er implementeret af: Kolding Kommune, Renosyd og Randers Kommune.

App-løsningen er implementeret af: Kolding Kommune, Renosyd, Randers Kommune, Revas og Thisted Kommune. De har alle implementeret funktionen i deres version af AffaldsApp

Prøv en demo 

Ønsker du at se, hvordan implementeringen virker, så tjek her, eller send en sms med teksten EKSTRASÆK til 1204. Det koster DKK 1,00,-.