DIREKTE GENBRUG

"Direkte Genbrug"-appen er et værktøj til at registrere genbrugsgenstande, som bliver hentet på en lokal genbrugsplads eller anden direkte genbrug lokation - primært for at dokumentere mængder og CO2-besparelser.

Vi har udviklet løsningen sammen med Argo Genbrug, der nu har introduceret særlige direkte genbrug omåder på ti af deres genbrugspladser i seks af ejerkommuner. I september og oktober 2025 har Norfors også lanceret systemet, og i oktober 2025 kom turen til Glostrup Forsyning.

REGISTRERING OG DOKUMENTATION AF DIREKTE GENBRUG


Brugerne kan frit downloade appen og registrere, hvad de tager med hjem. Det gøres ved at tage et billede af genstanden(e) og efterfølgende vælge en kategori og antal.

Kommuner og affaldsselskaber, der administrerer genbrugspladserne, kan derved få adgang til og indsigt i data om lokalt genbrug og CO2-besparelser som følge af "direkte genbrug" på deres egne lokationer.

Løsningen består af appen Direkte Genbrug, som findes til iOS og Android, samt et backendsystem og api.

Funktionaliteten

Blandt appens funktioner er:

  • Automatisk GPS-lokalisering af kommunens eller affaldsselskabets genbrugspladser og evt andre lokationer (registrering skal finde sted på lokationen)

  • Valg af brugergruppe - som f.eks. humanitær organisation, borger, m.fl.

  • Tilpasning af kategorier af genstande til jeres behov

  • Tilpasning af jeres kommunes eller affaldsselskabs identitet i forbindelse med registreringen

Blandt de øvrige funktioner er

  • Månedlig rapportering som del af aftale

  • Mulig rapportering via api integration

  • Mulighed for at bruge løsningen i begrænsede perioder (f.eks. til stikprøver).

Fordele

  • Hurtig implementering

  • Fælles om nye funktioner med andre - deling af omkostninger

  • Anvendelse på tværs af kommunerne, hvor løsningen er implementeret

  • Frekvent dokumentation af mængden af "direkte genbrug" for hver genbrugsplads.

  • Tilgængeligt marketingmateriale til at engagere borgere bedst muligt.